En første klasses Vegas oplevelse

En førstes klasses Vegas oplevelse

På trods af en maj måned uden turneringer har jeg ikke ligget på den lade side. Jeg har været på to separate ture til Las Vegas, og de oplevelser jeg har fået har været fantastiske!

I den anden uge af maj tog jeg den første tur tilbage til Las Vegas for at være en del af et Pro-Am, hvilket var rigtig sjovt. Det var nogle gode dage på banen, og det føltes helt uvirkeligt at kunne kalde de dage for ’arbejde’. Jeg er et heldigt asen!

Efter fem dage i Vegas tog jeg tilbage til Maryland for at arbejde på spillet. Heldigvis fik jeg min gamle putter tilbage og er begyndt at tage lektioner ved Caves Valley ’Performance Center’. Det har været godt at have nogen til at se på min puttning og dirigere mig i den rigtige retning, så med et forhåbentlig bedre putte sving og den gode gamle putter i baggen, glæder jeg mig til at se hvad der kan ske! Efter bare otte dage var det tid til at pakke kufferterne igen, og endnu engang var den ultimative destination Las Vegas.

Denne anden tur endte med at blive en helt fantastisk oplevelse med min sponsor Lon Kruger. Coach Lon Kruger er den tidligere basketball coach for UNLV og nu basketball coach for Oklahoma University. Da hans velgørenheds match ’Coaches vs. Cancer’ finder sted i Las Vegas, inviterede han mig for at møde en masse mennesker og spille nogle gode baner.

Først tog jeg flyveturen til Oklahoma for en dag, hvor Toby Keiths velgørenheds match fandt sted (Toby Keith er en virkelig kendt country sanger i USA).  Jeg fløj ind fredag aften, i tide til at gøre klar til aftenens åbning af den gigantiske velgørenhed. Der var omkring 800+ mennesker tilstede den aften. En ’stille auktion’ fandt sted samtidig med at middagen blev serveret, og min yndlings genstand må have været de tre Phil Mickelson signerede Masters flag fra de tre år han vandt turneringen – de gik dog for den nette sum af $10,000 så en smule uden for mit budget. Der var også en live auktion, og det var helt vildt som folk kunne finde på at udbyde sig selv for at komme af med flere penge til velgørenheden. Jeg har aldrig set en auktion af den kaliber, så det var en sjov oplevelse.

Dagen efter fandt velgørenheds matchen sted på golf banen, som jeg dog ikke spillede i. I stedet tog jeg hen til universitets banen tæt på og trænede. Efter at Lon var færdig med at spille golf gjorde vi klar til at vende snuden mod Las Vegas lørdag aften – og i en fin stil må jeg sige. Forneden er der et billede af det private fly der tog os fra Oklahoma til Las Vegas, lidt af en oplevelse :)

Søndag spillede jeg en runde golf med Lon og et par af hans familie medlemmer og venner, for fornøjelsens skyld. Bagefter gjorde vi klar til aftenens ’røde løber’ – åbningen for Coaches vs. Cancer. Her fik jeg snakket med en masse mennesker og det var en sjov og anderledes oplevelse at være en del af en så stor velgørenhed.

Mandag var det så tid til første runde på Shadow Creek, som er en helt fantastisk bane (nummer 31 på listen over USA’s 100 bedste baner). Jeg spillede med tre rigtig flinke gutter og vi morede os grundigt ude på anlægget. Mandag aften var der fest i Lons store hus med 200+ mennesker til stede. Toby Keith var også med i denne velgørenheds match, og han havde indvilliget i at give en lille privat koncert den aften. Scenen var sat over poolen, lyden var kanon, og selvom jeg ikke før havde den store kendskab til hans musik, var den en virkelig super oplevelse for alle.

Fra den ene fantastiske bane til den anden, tirsdag var den sidste dag af Coaches vs. Cancer, som blev spillet på Southern Highlands. Endnu engang havde jeg en rigtig god runde med mine medspillere, og alt ved denne velgørenheds match var super. Lon har over de sidste fem år rejst over $1 million til kræft forskning, hvilket er en fantastisk bedrift. Han og hans familie er nogle af de mest beundringsværdige mennesker jeg nogensinde har mødt. Lon har været en kanon coach for UNLV og alle de andre skoler han har coachet ved, men han er den mest ydmyge person og tænker kun på hvordan han kan hjælpe andre. En fantastisk person og et sandt idol for mig!

Tirsdag eftermiddag efter matchen var overstået med præmie overrækkelse, blev der tid til lidt ’meditation’ over noget puttning efter to hektiske dage. Som om vi ikke havde spillet nok golf, havde Lon arrangeret en runde dagen efter med en af hans venner onsdag morgen. Vi havde det rigtig sjovt og efter 18 huller gik vi i gang med endnu 9.

Torsdag morgen var desværre tid til at ende den fænomenale Vegas tur. Jeg møde en masse spændende mennesker ugen igennem og fandt oven i købet nogle sponsorer, hvilket jeg er rigtig glad for. Lon og hans familie var så rare mod mig og jeg sætter virkelig pris på alt det de har hjulpet mig med.

Nu tilbage til det almindelige liv i Maryland for et par dage. Tirsdag den 29. maj gælder det US Open kvalifikation, hvor det kunne være sjovt at ramme en god dag der. Onsdag går turen så mod Indiana for at spille tre uger i rap på Symetra Touren. Jeg er virkelig ved at opleve hvad pro-livet handler om :)

 

 

 

 

 

 

 

 

Det private fly der bragte os fra Oklahoma til Las Vegas

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidder her med Lon Kruger og underskriver basketbolde ved åbningen af Coaches vs. Cancer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

17. hul på Shadow Creek